Svigermors Cheesecake

Min første brystoperation

Jeg vil åbne op omkring mine bryster og min bfo-operation. Det er ikke for sarte sjæle.

Inden jeg valgte at få lavet mine bryster, havde jeg overvejet det meget længe. Jeg har altid været hende med små bryster. Jeg brugte en størrelse 65a-skål inden min operation. Det er nok den mindste størrelse bh, der findes på markedet, hvis du gerne vil gå med en rigtig bh.
Jeg var meget ked af, hvordan de så ud, fordi det gjorde, at jeg ikke følte mig som den pige, jeg gerne ville. Min drøm var at få store bryster, men det skete bare aldrig.

Som 20 årig var der ikke sket noget, de var samme form og størrelse, som de altid havde været. Derfor valgte jeg at få en bfo. Jeg var til forundersøgelse hvor jeg snakkede med en læge. Vi blev enige om, at jeg skulle have 425 ml i og runde implantater i. Det skal siges jeg er 174 høj, så jeg er ret høj, og derfor kan jeg også bære mere fylde, så det passer til min krop.

Forløbet var ikke helt som alle andres forløb. For jeg var nemlig gennem 3 operationer. Den  første operation gik helt fint, og jeg havde lidt ondt, som alle altid har. Det ene bryst gjorde meget MEGET ondt.
Jeg gik sådan i 1 måned og var ude på hospitalet 1 gang i ugen, fordi jeg synes, det virkede underligt. Sådan gik jeg i 4 uger, hvor jeg tog der ud hver enste uge, fordi jeg var sikker på, der var noget galt.
De sagde det var operationsvæske,  så jeg stolede på dem. Jeg tog der ud igen, og igen indtil efter 1 måned var der en lille åbning ved mit ar. Sygeplejersken sagde, det var mit implantat, man kunne se. Jeg var i chok! Jeg skulle sygemelde mig og opereres igen hurtigst muligt. Jeg var meget ked af det.

Inden min 2 operation var mit ar åbnet helt op, og man kunne se hele implantatet. Det frastødte min krop, og der var infektion i det. Det gjorde meget ondt!
Jeg vågnede fra min 2. operation og fik at vide, at de ikke kunne komme et nyt implantat i, fordi mit brystvæv var så irreteret, at det blødte for meget, til det kunne lægge et nyt ind. Jeg blev nødt til at gå rundt i 4 måneder med 1 silikone bryst og mit eget lille bryst uden implantat i. Jeg var meget ked af det og kunne ikke lide at se mig selv i spejlet. Det var ikke rart, og jeg spillede meget håndbold og sport dengang, så i omklædning prøvede jeg at skjule mit Bryst, fordi jeg var flov. Jeg måtte finde tøj og kjoler i de 4 måneder med høj hals, og i stor størrelser for at skjule mit bryst.

 

4 måneder efter skulle jeg igen opereres. 3. gang må være lykkens gang tænkte jeg. Jeg vågnede efter operationen og havde 2 flotte bryster, som sad, hvor de skulle. De helede fint, og de blev flotte. Der var dog nogle småting, som jeg ikke har været helt glad for. Men jeg var mere glad for de bryster, jeg nu havde fået lavet, end dem jeg havde før.

Nu er jeg 25 år og har gået med tanken om at få lavet mine bryster større og få dem lavet i dråbeformet, for de falder pænere til min krop.
Så på tirsdag skal jeg have lavet mine bryster igen på Gildehøj hospital af plastikkirurg Waseem Ghulam. Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg ved, at jeg bliver rigtig glad for de bryster, jeg får lavet af ham. Jeg har snakket meget med Waseem Ghulam, og han forstår lige hvad jeg gerne vil have og er super dygtig til sit arbejde. Lige om lidt får jeg de drømmebryster, jeg altid har ønsket mig.
Jeg vil lave et blogindlæg om min næste operation, når operationen er overstået, hvor jeg fortæller om min oplevelse og resultatet, og hvad der er blevet lavet. Så det kan I godt glæde jer til.

Jeg glæder mig sindssygt meget til at tage jer med og fortælle jer om det, når det er overstået. I vil også kunne følge med på min instagramprofil @trineskjollander.

Mange knus fra mig til her <3

2 kommentarer

  • Aline

    Hvorfor følte du dig ikke som en pige og hvorfor drømte du om store bryster? .. Hvorfor var det svært at føle sig tilpas i sin egen krop?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Skjollander

      Det er svært når man ikke var tilfreds. Jo mere tilfreds man er jo bedre har mig. jeg føler mig som den kvinde jeg vil være nu.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Svigermors Cheesecake